Du har klaret optagelsesprøven og er inviteret til interview. Tillykke — men arbejdet er ikke slut. På Københavns Universitet er interviewet skriftligt, og der går typisk kun omkring to uger fra invitationen til, at du skal sidde med besvarelsen. Det er sjældent nok tid, hvis du først begynder forberedelsen der.
Denne guide gennemgår, hvordan det skriftlige interview på KU fungerer, og hvordan du forbereder dig.
Hvad er det skriftlige interview på KU?
Modsat mange andre universiteter afholder KU ikke en mundtlig samtale. Du bliver i stedet stillet en række spørgsmål, som du skal besvare skriftligt inden for en fastsat tidsramme og med et begrænset antal tegn til rådighed per svar.
Det ændrer forberedelsen fundamentalt. Du skal ikke træne at virke sympatisk i en samtale — du skal træne at formulere præcise, relevante svar under tidspres.
Hvad bliver du vurderet på til interviewet?
KU anvender seks vurderingskriterier i kvote 2. De offentliggøres per uddannelse, og vægtningen kan variere — men rammen er den samme:
- Faglige færdigheder — kan du noget fagligt med din baggrund?
- Formidlingsevne — kan du formulere dig præcist og nuanceret, med få fejl?
- Kendskab til uddannelsen — ved du nok om uddannelsens form og indhold?
- Faglig motivation — hvorfor søger du netop denne uddannelse?
- Studiepotentiale — kan du klare uddannelsen, og hvordan?
- Karakterer fra din adgangsgivende eksamen
Læg mærke til formidlingsevne. Det er ikke bare hvad du svarer, men hvordan du skriver det. På en skriftlig besvarelse med begrænset antal tegn tæller præcision dobbelt — både fordi det er et selvstændigt kriterium, og fordi klar formulering giver plads til mere indhold.
Bemærk også, at karakterer indgår som et af de seks kriterier. De afgør ikke noget alene, men de er ikke helt ude af billedet, som mange tror.
Dit kendskab til uddannelsen er i praksis det, der gør dig i stand til at udvælge, hvad der er relevant at fremhæve under de andre kriterier. De præcise kriterier for din uddannelse finder du på KU's egen kriterieoversigt, hvor der ligger en side for hver af de ca. 78 bacheloruddannelser.
Fem ting der virker i forberedelsen til interviewet
1. Lær studieordningen ud og ind
Studieordningen, KU's vurderingskriterier, uddannelsens rammer og uddannelsestjekket er din vigtigste kilde. KU har bestemte ting, de gerne vil høre — og du kan kun ramme dem, hvis du ved, hvad de er.
2. Kobl altid dine erfaringer til studiet
Dette er det vigtigste enkeltråd. Det er ikke underforstået, at det gavner dig på uddannelsen at have læst meget psykologi eller at være god til at læse. Du skal sige det eksplicit.
En brugbar struktur til hvert svar:
- Beskriv, hvad du har lavet
- Forklar, hvad du lærte af det
- Gør tydeligt, hvordan det er relevant for netop denne uddannelse
Uden det tredje led tæller de to første reelt ikke med. Gode ting om dig selv er ligegyldige, hvis de ikke bindes til studiet.
3. Dissekér spørgsmålet før du svarer
Tag et spørgsmål som "Hvorfor har du valgt at søge psykologiuddannelsen på KU?". Det rummer i virkeligheden flere spørgsmål: Hvorfor psykologi frem for alt andet? Hvorfor en akademisk uddannelse? Hvorfor KU frem for landets øvrige psykologiuddannelser? Er det et gennemtænkt studievalg?
KU stiller ofte 1-2 specificerende underspørgsmål. Bruger du dine tegn effektivt, kan du nå overraskende meget.
4. Tag generalprøver
Simulér det rigtige format: stil dig selv tre spørgsmål, giv dig selv 1.500 tegn per spørgsmål og halvanden time i alt. Så er du i gang.
Bed derefter venner eller familie om feedback på dine kladder. Ofte kan du skære antallet af tegn ned og samtidig formidle mere — det gør svarene skarpere.
5. Lær ti-fingersystemet
Lyder banalt, men når du skal formulere dig på stram tid, er det et reelt forspring at kunne skrive hurtigt og friktionsfrit. Det kan læres på kort tid med gratis værktøjer som keybr.com.
Hvornår skal du begynde at forberede dig?
De to uger mellem invitation og interview rækker ikke til at bygge det hele op fra bunden. Reflektér over tænkelige spørgsmål løbende i månederne op til — det bringer en klarhed til dine svar, som ikke kan improviseres frem på fjorten dage.
KU har også deres eget interviewforberedelsesprogram på deres hjemmeside. Det kan gennemføres på cirka en dag og er et godt sted at starte, men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv.
Et rigtigt interview, der førte til optagelse
Alt ovenfor er metode. Her er beviset: det skriftlige interview, som Kvote2kursets grundlægger selv skrev, da han søgte ind på psykologi på KU i kvote 2 — og blev optaget. Gengivet i let redigeret form, med kommentarer efter hvert svar om, hvad der gør det stærkt.
Ærligt forbehold: optagelse afgøres af prøven og interviewet tilsammen, så ingen kan love, at et godt interview alene gør det. Men det her er, hvad et interview, der var godt nok, faktisk ser ud til.
Spørgsmål 1: Hvordan vil dine faglige erfaringer og kompetencer være relevante som studerende på psykologi?
Jeg har det seneste år nydt at studere psykologi på SDU, men vil helst studere på KU. Ved siden af studiet arbejder jeg med klienter med kropsbaseret psykoterapi, som jeg er uddannet i, og som vækkede interessen for at studere psykologi på universitetet.
På SDU har jeg forfinet mine evner til at bearbejde komplekse akademiske tekster, at skrive opgaver og studere selvstændigt. Jeg har fået erfaringer, som jeg på KU kan bruge til at indgå i faglige samarbejder, deltage aktivt i undervisningen og søge sparring hos studiegruppe og instruktører. Derudover har jeg lært at organisere og disponere min tid, hvilket har rustet mig til at tage ansvar for egen læring og lave realistiske studieplaner.
Jeg har eksperimenteret med studieteknikker for at opnå mest læring. Det har vist, hvordan jeg studerer effektivt, kan opnå forståelse for komplekse teorier, bedre husker materialet, analyserer tekster og tager brugbare noter. F.eks. bruger jeg aktiv læsning og flashcard-appen Anki til at øve at genkalde koncepter.
At studere har givet mig færdigheder, som skal bruges på studiet. F.eks. er jeg rutineret i at skrive i APA-stil og er godt hjemme i SPSS samt grundlæggende statistik.
Min erfaring fra kropsterapi har været en klar fordel på SDU og vil tilsvarende blive det på KU, da den gør det nemt for mig at relatere teori til praksis og derved opnå en dybere forståelse.
På KU vil jeg bruge og videreudvikle de nævnte studiekompetencer, og jeg vil derfor fortsat være en god studerende.
Hvad der gør svaret stærkt:
- Handling frem for interesse. Svaret åbner med, hvad ansøgeren allerede GØR — læser psykologi på SDU, arbejder med klienter. De fleste påstår motivation; her fremvises den.
- Det svarer på det stillede spørgsmål. Relevans som studerende: tekstlæsning, selvstændigt studie, tidsstyring, studiegrupper. Ikke en karakteristik af personen.
- Konkrete værktøjer som belæg: aktiv læsning, Anki, APA, SPSS. Hver påstand har noget håndgribeligt hængende på sig.
- KU's eget ordforråd ("instruktører", studieformer) viser kendskab til stedet.
Spørgsmål 2: Hvad er din faglige motivation for at søge ind på lige netop psykologi?
Min passion for psykologi startede med en stærk interesse i menneskets velbefindende. Jeg tog en uddannelse til kropsbaseret psykoterapeut og et hav af kurser for at være i stand til at hjælpe klienter med problemstillinger som angst, stress og traumer.
Med denne erfaring voksede min passion for psykologi og interessen for en fremtidig karriere i feltet. Den karriere starter med Danmarks bedste psykologiuddannelse, hvorfor jeg nu søger ind på KU.
Det seneste år har jeg studeret psykologi på SDU, hvor jeg har fået bekræftet, at jeg finder dyb mening i at studere selvstændigt på akademisk niveau.
Dette har samtidig givet mig en grundforståelse for faget, og jeg ved nu, at jeg brænder for studiet, og at jeg vil gå til alle fag med næsten lige stor entusiasme. Det er dog også blevet tydeligt, hvor meget jeg stadig har at lære. Jeg søger en dybere forståelse af de forskellige fagtraditioner og metoder: hvordan man tænker kritisk over og problemløser ud fra psykologiske teorier, udarbejder forskningsprojekter, tolker empiriske fund, diskuterer divergerende teorier og konstruerer valide argumenter.
Psykologi på KU er med dets læringsmål, faglige bredde og forskningsbaserede tilgang det perfekte sted at tilegne sig de førnævnte færdigheder og den faglige viden, der kræves for at blive en dygtig psykolog.
Uddannelsen byder på udfordrende akademiske tekster og en stor læsebyrde, hvilket kan blive stressende. Dog har jeg på SDU lært mig selv at kende som studerende, og jeg ved derfor, at mit overblik, mine evner til at planlægge og min forberedelsesteknik vil hjælpe mig med at håndtere det.
Hvad der gør svaret stærkt:
- Motivationen er en optrappende rejse — interesse, terapeutuddannelse, klientarbejde, et års psykologistudie, og først DEREFTER KU. Det læses som en afprøvet beslutning, ikke et indfald.
- "Har fået bekræftet" — motivationen er testet i praksis, ikke bare følt.
- Ydmyghed med retning: listen over det, ansøgeren mangler, spejler uddannelsens læringsmål. Det viser, at studieordningen faktisk er læst.
- Udfordringen håndteres med formlen: navngiv den ærligt (læsebyrde, stress) og vis strategien fra erfaring. Modenhed frem for facade.
Spørgsmål 3: Nævn en vigtig samfundsrelevant problemstilling, og diskutér, hvordan psykologien kan bruges til at forstå og løse den
Stress er en samfundsrelevant problemstilling, og psykologiens videnskabelige metode er uundværlig for at undersøge fænomenet. Sidst jeg tjekkede, havde ca. 30 % af danskere en høj score på stressskalaen, ca. 35.000 er dagligt sygemeldt pga. stress, og statistikken synes at være stigende.
Aldersgruppen 16-24-årige er de mest stressede og er derfor en oplagt gruppe at undersøge yderligere. Til store grupper er spørgeskemaer nyttige, da de er billige at anvende og lette at skalere.
Lad os antage, at en spørgeskemaundersøgelse bekræfter, at de 16-24-årige har et højt stressniveau, og at de har et højt forbrug af sociale medier. Vi kan nu lave en hypotese om, at brug af sociale medier påvirker gruppens stressniveau negativt. For at fastslå, om der er tale om en årsagssammenhæng og ikke blot en korrelation, er det nødvendigt at udføre yderligere undersøgelser.
F.eks. ved et eksperiment, hvor forsøgspersoners stressrespons — sympatisk/parasympatisk respons — måles, og vi yderligere beder dem bedømme deres stressniveau, når de eksponeres for sociale medier. Hvis den uafhængige variabel, sociale medier, påvirker den afhængige variabel, stressniveau, er der kausal sammenhæng. Ved at lave et dobbeltblindt design kan vi undgå observer bias.
Hvis vi konkluderer, at sociale medier er en stressor, kan psykologer intervenere ved at anbefale klienter i aldersgruppen at mindske deres forbrug, og det kan være en del af en behandlingsplan.
Hvad der gør svaret stærkt:
- Det demonstrerer metodetænkning — som er det, spørgsmålet reelt tester. Spørgeskema til skala, korrelation vs. kausalitet, hypotese, eksperiment med uafhængig og afhængig variabel, fysiologisk måling, intervention. Et miniforskningsdesign på femten linjer.
- Begge halvdele besvares: forstå (undersøgelsesdesignet) OG løse (interventionen).
- Tallene viser empirisk orientering — de behøver ikke være perfekte; de viser, at ansøgeren tænker i data.
Den vigtigste lektion: det er ikke perfekt — og det kom ind
Læs svarene igen med kritiske briller, og du finder ujævnheder. Konklusionen om kausalitet i spørgsmål 3 er f.eks. skarpere formuleret, end designet kan bære. Alligevel blev ansøgeren optaget.
Det er måske den mest beroligende pointe for dig, der skal skrive under tidspres: der screenes for tankestruktur, ikke for fejlfrihed. Et svar, der er konkret, besvarer det stillede spørgsmål og viser, hvordan du tænker, slår et fejlfrit men generisk svar.
En sidste detalje fra forberedelsen: ansøgeren havde ekstra punkter liggende klar — alder, erfaring fra egen virksomhed, vanen med mange bolde i luften — som aldrig blev brugt. Sådan skal det være. Forbered mere, end du får brug for; brug kun det, spørgsmålet beder om.
Næste skridt
Skal du stadig igennem selve optagelsesprøven, så start med vores gratis opgavesæt med prøvelignende spørgsmål, der dækker alle seks opgavekategorier på KU.
Vil du have hele optagelsesprocessen gennemgået, finder du den i vores ultimative gratis kvote 2-guide til Københavns Universitet.
Og vil du arbejde målrettet med selve interviewet, går vi væsentligt dybere i Interview Forberedelsesmodulet — med gennemgang af besvarelsesteknik og eksempler på stærke svar.
Læs videre
- Motiveret ansøgning til kvote 2 — skal du skrive en?
- Den ultimative gratis kvote 2-guide til Københavns Universitet
- Hvilke KU-uddannelser er realistiske via kvote 2?
- Kvote 2 demotest — prøv opgavetyperne gratis, før du træner videre
- Hvilket kvote 2-kursus skal du vælge? — pakkerne sammenlignet efter tid, budget og hvad du har på spil
